3. Den kommunale sektor
Den kommunale sektor afholdt i 2024 udgifter for 6.822 mio. kr. De kommunale udgifter er dermed faldet 5,3 pct. ift. 2023, hvor de samlede drifts- og kapitaludgifter anløb 7.205 mio. kr. I figur 3.1 vises kommunernes udgifter i 2024 fordelt på den funktionelle fordeling.
Figur 3.1
Funktionel fordeling af udgifter i den kommunale sektor 2024

Kilde: https://bank.stat.gl/OFDFUNK
Social beskyttelse er det største område under kommunerne, og omfatter udgifter til sociale velfærdsforanstaltninger som forsorg for familier, børn og unge, handicappede og ældre, herunder institutioner, boliger, forebyggelse m.m. samt en række kontante ydelser ved sygdom, invaliditet og arbejdsløshed samt ydelser til boligsikring, revalidering, social førtidspension, alderspension m.m. I 2024 udgjorde udgifterne til social beskyttelse 3.748 mio. kr. svarende til 54,9 pct. af de samlede kommunale udgifter.
Undervisning er et andet vigtigt kommunalt anliggende. Udgifter til undervisning omfatter drift af kommunale skoler, ungdomsskoler, kollegier og skolehjem samt uddannelsestilskud. I 2024 udgjorde udgifter til undervisning 1.091 mio. kr. svarende til 16,0 pct. af de samlede kommunale udgifter.
Udgifter til generelle offentlige tjenester omfatter udgifter til drift af den kommunale forvaltning, kommunal- og bygdebestyrelse, afholdelse af valg samt kommissioner, råd og nævn m.m. I 2024 udgjorde udgifterne til generelle offentlige tjenester 1.012 mio. kr. svarende til 14,8 pct. af de samlede udgifter.
Miljøbeskyttelse dækker over udgifter vedr. indsamling, behandling og bortskaffelse af affald og spildevand, drift af forbrændingsanlæg, modtagestationer for miljøfarligt affald m.m. Udgifter til miljøbeskyttelse udgjorde 193 mio. kr. i 2024 svarende til 2,8 pct. af de samlede udgifter.
Økonomiske anliggender vedrører aktiviteter på arbejdsmarkedet, tilskud til landbrug, fiskeri og jagt, fremstilling af el og varme, transport samt aktiviteter inden for industri, handel, turisme m.m. I 2024 udgjorde økonomiske anliggender 368 mio. kr. svarende til 5,4 pct. af de kommunale udgifter.
Udgifter til boliger og offentlige faciliteter omfatter drift af udlejningsboliger, boligbyggeri, byggemodning, vandforsyning, gadebelysning, F&U vedr. boliger og offentlige faciliteter samt administration af boliger og offentlige faciliteter. De samlede udgifter vedr. boliger og offentlige faciliteter udgjorde 127 mio. kr. i 2024 svarende til 1,9 pct. af de kommunale udgifter.
I oversigt 3.1 gengives de kommunale udgifter og indtægter fordelt på type i henhold til den realøkonomiske fordeling.
Oversigt 3.1
Realøkonomisk fordeling af udgifter i den kommunale sektor
|
|
|
2020 |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
|
|
|||||
|
1. |
Driftsudgifter ............................ |
5.459 |
5.626 |
5.831 |
5.995 |
6.337 |
|
1.1 |
Konsum i alt ............................ |
4.264 |
4.404 |
4.595 |
4.678 |
4.817 |
|
1.2 |
Løbende overførsler ...................... |
1.194 |
1.222 |
1.236 |
1.318 |
1.520 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
2. |
Kapitaludgifter ........................... |
581 |
502 |
445 |
1.209 |
485 |
|
2.1 |
Kapitalakkumulation ...................... |
551 |
467 |
413 |
1.209 |
485 |
|
2.2 |
Kapitaloverførsler ........................ |
30 |
35 |
31 |
0 |
0 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
A. |
Udgifter i alt ............................ |
6.039 |
6.127 |
6.276 |
7.205 |
6.822 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
3. |
Driftsindtægter ........................... |
6.131 |
6.200 |
6.522 |
6.712 |
7.185 |
|
3.1 |
Erhvervsindtægter ........................ |
372 |
372 |
382 |
414 |
431 |
|
3.2 |
Formueindtægter ........................ |
15 |
19 |
24 |
4 |
38 |
|
3.3 |
Løbende skatter ......................... |
3.518 |
3.674 |
3.916 |
4.035 |
4.290 |
|
3.4 |
Andre løbende overførsler ................. |
2.226 |
2.136 |
2.200 |
2.259 |
2.422 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
4. |
Kapitalindtægter ......................... |
- |
- |
50 |
5 |
- |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
B. |
Indtægter i alt .......................... |
6.131 |
6.200 |
6.572 |
6.717 |
7.185 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
C. |
Driftsoverskud (3-1) (bruttoopsparing) ...... |
672 |
575 |
691 |
717 |
848 |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
D. |
Drifts- og kapitaloverskud (B-A) |
92 |
73 |
296 |
-487 |
363 |
Anm.: Opgørelsen er konsolideret, og overførsler mellem de offentlige delsektorer er derfor, i henhold til ENS 1995, ikke medtaget. Derudover er kapitaltilskud til egne kvasiselskaber ikke indeholdt i statistikken. I 2024 udgør kapitaltilskud til kommunernes egne kvasiselskaber 26 mio. kr.
Kilde: https://bank.stat.gl/OFDREAU og https://bank.stat.gl/OFDREAI
De kommunale finanser viste et samlet overskud på 363 mio. kr. i 2024. Fordringserhvervelsen er dermed øget ift. 2023, hvor særligt Kommuneqarfik Sermersooq afholdt større anlæg- og renoveringsudgifter, der dog var finansieret gennem opsparede midler i kommunens Anlægs- og Renoveringsfond. Driftsindtægterne, særligt indtægter fra løbende indkomstskatter steg. Det samme gjorde driftsudgifterne, dog i mindre grad, hvilket medførte et øget driftsoverskud. Driftsoverskuddet, der også kaldes bruttoopsparingen, steg således med 18,2 pct. til 848 mio. kr.
Udgifter til fremstilling af kommunale tjenesteydelser (konsumudgifter) steg med 140 mio. kr. til 4.817 mio. kr. En stigning på 3,0 pct. Den største del af konsumet dækker aflønning af kommunalt ansatte, der i 2024 steg med 70 mio. kr. til 2.706 mio. kr. Den øvrige del af konsumet dækker forbrug af fast realkapital, forbrug i produktionen fratrukket indtægter fra salg af varer og tjenester. Forbrug i produktionen steg med 43 mio. kr. til 1.919 mio. kr.
De samlede kommunale investeringer, der omfatter faste nyinvesteringer samt køb og salg af ejendomme, faldt med 724 mio. kr. til 485 mio. kr. i 2024 svarende til et fald på 59,9 pct.
Finansiering af de kommunale aktiviteter sker primært via indkomstskat samt tilskud fra Grønlands Selvstyre. I 2024 udgjorde indtægten fra løbende skatter 4.290 mio. kr., hvilket var en stigning på 6,3 pct. ift. 2023. Løbende overførsler fra bl.a. selvstyret og den danske stat udgjorde 2.422 mio. kr. hvilket er 7,2 pct. mere end i 2023.
Samlet set faldt de kommunale udgifter i 2024 med 383 mio. kr. eller 5,3 pct. ift. 2023. De samlede indtægter steg med 467 mio. kr., hvilket medførte en forbedret driftssaldo, kaldet bruttoopsparing. Fordringserhvervelsen, der viser drifts- og kapitaloverskuddet, steg ligeledes som nævnt, og viste et overskud på 363 mio. kr.